Økonomimedarbejder & teamplayer

Har du bred økonomiforståelse, og kunne du tænke dig et job med spændende varierende økonomiopgaver? Kan du se dig selv som del af en International handelsvirksomhed, der er inde i en rivende forretningsmæssig og ikke mindst digital udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter hos Scandomestic.

Din rolle

Du bliver del af et lille velfungerende økonomi-team med reference til økonomichefen og med stor bredde i dine økonomiopgaver. Du kommer bl.a. til at arbejde med følgende:

• Leverandørfakturaer
• Debitor- og kreditorstyring
• Moms og afgifter
• Bankafstemning
• Udarbejdelse af funktionærløn
• Deltagelse i aflæggelse af perioderegnskab og årsregnskab
• Controller opgaver
• Andre relevante ad hoc-opgaver.

Vi vægter et tæt samarbejde og vidensdeling højt, og du vil derfor opleve stor opbakning fra dine kollegaer, ligesom vi hjælper hinanden med at dække hinandens opgaver af. Vi står som virksomhed overfor et spændende digitalt generationsskifte med implementering af nye IT-systemer. Du er med fra start!

Din profil

Du har en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver og bevarer overblikket – gennem primært din flair for detaljer. Du er omhyggelig, grundig og sikrer dig helst et godt beslutningsgrundlag. Du er god til at lytte og følger proaktivt op på forespørgsler og uafklarede problemstillinger. Du har et positivt sind og trives bedst i en mindre og uformel organisation med plads til humor.

• Relevant uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig erfaring
• God regnskabsforståelse og erfaring fra bogholderi, min. 3 år
• Flair for og lyst til at arbejde med nye opdaterede IT-systemer
• Gode sprogkundskaber
• Max. 25 min. transporttid til virksomheden

Next step

Hos Scandomestic ønsker vi at sikre det rigtige match mellem dig og os, og det rigtige match går som bekendt begge veje. Send venligst kort ansøgning og cv som pdf via mail mrk. ’økonomimedarbejder’ til økonomichef Torben Skjellerup ASAP, t.skjellerup@scandomestic.dk. Har du spørgsmål til stillingen eller processen, kontakt venligst Torben på tlf. 27621710. Ønsket opstart er den 1/12 og samtaler afholdes i uge 43, så vær gerne frisk på tasterne. Der vil være mulighed for at arbejde på nedsat tid, såfremt det passer dig bedst.

Vi samarbejder med konsulentvirksomheden blue search & selection i processen, og du giver med din ansøgning tilladelse til at dele dine data hermed. Dine data behandles i henhold til retningslinjer for GDPR.

Scandomestic er en international grossistvirksomhed, der arbejder med hvidevarer til husholdninger og salgskølere til professionelt brug. Vi er 25 dygtige medarbejdere, som betjener vores kunder i 30 lande fra en helt ny kontor- og logistikejendom ved motorvejen i Silkeborg.