Fryseskabe/-bokse med -15°C funktion
Klimaklasse:
Klimaklasse er defineret ud fra den test der er lavet for energiforbruget ved drift af produktet. Dvs. at produktet er testet til at stå ved f.eks. 10°C - 32°C ved klimaklasse SN, og bruger det energiforbrug som energilabelen oplyser. Det betyder at producenten skal stå inde for at energiklasse og energiforbrug stemmer overens med oplysninger på energilabel, hvis det testes af myndigheder inden for den angivne rumtemperatur/klimaklasse (SN).
Klimaklasse vejleder også om hvilket miljø produktet kan tåle at stå i, f.eks. hvis det er tiltænkt et subtropisk miljø med lange og varme somre i Spanien, vil det kræve en anden kompressor og klimaklasse end hvis det skulle stå i Danmark, som ligger i den tempererede klimazone.
Rumtemperatur ned til -15°C:
Vi har på de fleste af vores fryseskabe, og på enkelte frysebokse, en kompressor med en teknologi, som udvikler varme, og som dermed sikrer at olien ikke stivner/klumper ved kolde temperaturer. Derfor tåler modellerne at stå i rumtemperatur ned til -15°C, men det er klart at produktet har en anden drift/energiforbrug end det testede forbrug ved klimaklasse SN. Så når produktet stilles ved en anden temperatur end klimaklassen foreskriver, så er energiforbruget ikke længere i overensstemmelse med energilabelen.
Klimaklasse og temperatur
Klimaklasse |
Stuetemperatur |
N |
fra +16°C til +32°C |
N-ST |
fra +16°C til +32°C |
N-T |
fra +16°C til +43°C |
SN |
fra +10°C til +32°C |
SN-ST |
fra +10°C til +38°C |
SN-T |
fra +10°C til +43°C |
ST |
fra +18°C til +38°C |
T |
fra +18°C til +43°C |
Som tabellen viser ovenfor så findes der ikke en klimaklasse som dækker ned til -15°C